Post by Amelia Lucine Hoshiko on Jan 1, 2007 23:12:14 GMT 1
Navn: Amelia Lucine Hoshiko.
Kaldenavn: Ame
Race: Menneske.
Køn: ♀ kvinde
Alder: 20 år.
Evner: Illusioner
Titel: Slave
Udseende
Udseende:
Hår: Amelias hår er sort og glat. Det plejer bare at hænge løst, men skal hun lave noget hårdt arbejde, så det ikke må falde i ansigtet på hende, plejer hun at sætte det op i en hestehale.
Øjenfarve: meget mørkeblå.
Højde: Hun er 170 cm høj og syntes selv hun er alt for lille.
Genrelle tøjstil: Som slave er det meget sjældent man får nyt tøj, faktisk har Amelia kun en sort sommerkjole og en trøje til uden på når det er vinter. Begge dele er laset og fyldt med huller, men hun har ikke andet og er nød til at gå i det. Slavelivet gør i det mindste ikke folk forfængelige…
Specielle kendetegn: Amelia har to små vinger tatoveret på ryggen, fordi hun altid har drømt om at flyve som englene. Englene er også slaver, men hun har aldrig for alvor tænkt på hvordan det mon er at være fri. Derfor er det at flyve hende største drøm.
Personlighed
Overordnet: Amelia ser meget posetivt på tingene, hun hader ikke dem der har gjort hende til slave, fordi det samtidigt er dem der giver hende mad så hun kan leve. Hun elsker børn, ligegyldig race, men den hun elsker højest på jorden er hendes datter. Hun har altid et smil til overs til folk, og selv hvis hun er træt, vil hun gerne hjælpe hvis der er brug for det. Det er hendes måde at overleve på.
Synd/Svaghed: Amelias største svaghed er nok hendes datter Yoko. Hun elsker den pige overalt på jorden, og der er ikke den ting, hun ikke vil gøre for at hun har det godt. Får man fat i Yoko, er det ingen sag at kontrollere Amelia. Til gengæld, hvis man nogensinde gør hende noget, dukker en ukontrolleret vrede frem i Amelia som ligger langt fra hendes normale jeg. Den vrede er stærk nok til at gøre hende i stand til at dræbe, hvis hun ikke bliver stoppet i tide, og så er det lige meget hvem man er og hvilken rang man har. .
Styrke: Som sagt har hun et meget positivt syn på alting, så hun er meget svært at kue. Derudover er der hendes evne til at lave illusioner, den er ikke særlig stærk og ikke noget man videre lægger mærke til, men den er der. Hun bruger den dog mest til at lave 3D udgaver af de historier hun fortæller sin datter.
Familie
Familie: Hun har en lillebror ved navn Murtagh, som hun dog ikke har set i mange år. Da de var små blev de nemlig skilt ad og sendt til hver sin onkel og bo. Hun er ret sikker på han stadig er i live, men hvor han bor og hvordan han ser ud har hun ingen anelse om.
Hun har også en datter kaldet Yoko der er to år gammel. Hun har næsten lige lært at tale men er meget stille og nervøs over for fremmede. Amelia går for det meste rundt med hende i en bæresele på ryggen selvom det er tungt.
Forhold til familien: Hun har et fint forhold til Yoko. Murtagh tænker hun på en gang i mellem, men det er mere som en skygge af fortiden der bare spøger i hendes baghoved.
Baggrund:
Amelia kom over og bo ved sin onkel som 6årig. Egentlig nåede hun aldrig rigtig at få et ordentligt forhold til ham. Han var oprører og stort set aldrig hjemme. I stedet var det hans kone, Sandra, der tog sig af deres lille niece og lærte hende huslige pligter, fortalte historier og i det hele taget blev som en anden mor hende. Men det varede ikke længe, Amelias onkel blev opdaget og familiens hus brændt ned til grunden. Sandra nåede at få Amelia ud af huset, men brændte selv inde.
Amelia overlevede, og da man ikke så nogen grund til at dræbe hende, blev hun i stedet gjort til slave. Amelia var syv år der, og havde ikke længere nogen til at tage sig af hende, de fleste havde nok at gøre i bare at overleve. Hun fik god brug for alt Sandra havde lært hende den korte tid de var samme, og hun lærte at arbejde hårdt. Snart faldt den ene dag oven i den anden og hun glemte næsten helt hvordan det havde været inden. Og efterhånden som hun glemte tiden inden, glemte hun friheden. Hun var nød til at have nogen til at fortælle hvad hun skulle gøre for ikke at kede sig, og hun gjorde det altid med et smil.
Hun boede naturligvis sammen med andre slaver, og i så trængt et sted, var det umuligt ikke at have en form for fællesskab. Amelia fandt en god veninde her, hendes navn var Lilith og i modsætningen til Amelia havde hun alverdens drømme om en dag at flygte og gifte sig med en rig mand, så hun aldrig behøvede løfte en finger igen og kunne leve i sikkerhed. Det var også hende der tatoverede vingerne på Amelias ryg, efter at havde hørt dennes drømme om at flyve højt som englene. Man kan ikke sige de to forstod hinanden, de var så forskellige som ild og vand, men ingen af dem havde andre.
Efterhånden som hun voksede op, begyndte andre slaver at lægge op til hende. De havde ikke mange fornøjelser, og en ung pige uden særlig beskyttelse var en nem form for glæde. Amelia var rædselsslagen for dem, mens Lilith nød den opmærksomhed der blev dem skænket. Ofte var det hende der fik mændene væk fra Amelia, ved at tage dem med til sit eget leje.
Da Amelia var 18 mødte hun en anden slave, en virkelig sød fyr med brune krøller og de smukkeste øjne hun nogensinde havde set. Det var her hun første gang oplevede at være forelsket og da det en dag var ham der ville have hende med til sit leje, sagde hun før første gang ja.
Amelia ville ikke ligefrem sige hun kunne lide det, det gjorde ondt og han var ikke så blid som han havde været inden. Da han var færdig, rejste han sig og gik, han havde fået hvad han ville og Amelia så ham aldrig igen.
Amelia var såret, hun havde virkelig elsket ham og for første gang i sit liv kunne hun ikke se noget lyspunkt. Lilith var ikke til meget hjælp, hun påstod Amelia bare kunne finde en anden, at der var mange andre. Hun forstod ingenting og Amelia følte sig alene.
I de næste måneders tid var det eneste der holdt hende i live arbejde, så længe hun havde noget at lave, behøvedes hun ikke tænke og kunne glemme. Hun var den første oppe om morgenen og den sidste der gik i seng om aftenen, men alligevel var nætterne smertefulde. Selvom hun var dødtræt, kunne hun ikke sove og lå længe og stirrede ud i luften. For at overleve nætterne, begyndte hun at lade mænd komme til sit leje, ligegyldigt hvem de var. Og mens de brugte hendes krop, lå hun bare og så frem for sig og prøvede at drømme sig langt væk.
Hendes mave begyndte at vokse, hvem der havde gjort hende gravid vidste hun ikke og hun ønskede heller ikke at vide det. Men sammen med det liv der voksede i hende, voksede lysten til at leve. Langsomt blev hun sig selv igen, hendes elskede var glemt, smerten gemt væk. Hun tog ikke mere mænd til sit leje, men glædede sig bare over livet som det var. Da hun fødte sin datter kunne hun ikke være lykkeligere.
Kaldenavn: Ame
Race: Menneske.
Køn: ♀ kvinde
Alder: 20 år.
Evner: Illusioner
Titel: Slave
Udseende
Udseende:
Hår: Amelias hår er sort og glat. Det plejer bare at hænge løst, men skal hun lave noget hårdt arbejde, så det ikke må falde i ansigtet på hende, plejer hun at sætte det op i en hestehale.
Øjenfarve: meget mørkeblå.
Højde: Hun er 170 cm høj og syntes selv hun er alt for lille.
Genrelle tøjstil: Som slave er det meget sjældent man får nyt tøj, faktisk har Amelia kun en sort sommerkjole og en trøje til uden på når det er vinter. Begge dele er laset og fyldt med huller, men hun har ikke andet og er nød til at gå i det. Slavelivet gør i det mindste ikke folk forfængelige…
Specielle kendetegn: Amelia har to små vinger tatoveret på ryggen, fordi hun altid har drømt om at flyve som englene. Englene er også slaver, men hun har aldrig for alvor tænkt på hvordan det mon er at være fri. Derfor er det at flyve hende største drøm.
Personlighed
Overordnet: Amelia ser meget posetivt på tingene, hun hader ikke dem der har gjort hende til slave, fordi det samtidigt er dem der giver hende mad så hun kan leve. Hun elsker børn, ligegyldig race, men den hun elsker højest på jorden er hendes datter. Hun har altid et smil til overs til folk, og selv hvis hun er træt, vil hun gerne hjælpe hvis der er brug for det. Det er hendes måde at overleve på.
Synd/Svaghed: Amelias største svaghed er nok hendes datter Yoko. Hun elsker den pige overalt på jorden, og der er ikke den ting, hun ikke vil gøre for at hun har det godt. Får man fat i Yoko, er det ingen sag at kontrollere Amelia. Til gengæld, hvis man nogensinde gør hende noget, dukker en ukontrolleret vrede frem i Amelia som ligger langt fra hendes normale jeg. Den vrede er stærk nok til at gøre hende i stand til at dræbe, hvis hun ikke bliver stoppet i tide, og så er det lige meget hvem man er og hvilken rang man har. .
Styrke: Som sagt har hun et meget positivt syn på alting, så hun er meget svært at kue. Derudover er der hendes evne til at lave illusioner, den er ikke særlig stærk og ikke noget man videre lægger mærke til, men den er der. Hun bruger den dog mest til at lave 3D udgaver af de historier hun fortæller sin datter.
Familie
Familie: Hun har en lillebror ved navn Murtagh, som hun dog ikke har set i mange år. Da de var små blev de nemlig skilt ad og sendt til hver sin onkel og bo. Hun er ret sikker på han stadig er i live, men hvor han bor og hvordan han ser ud har hun ingen anelse om.
Hun har også en datter kaldet Yoko der er to år gammel. Hun har næsten lige lært at tale men er meget stille og nervøs over for fremmede. Amelia går for det meste rundt med hende i en bæresele på ryggen selvom det er tungt.
Forhold til familien: Hun har et fint forhold til Yoko. Murtagh tænker hun på en gang i mellem, men det er mere som en skygge af fortiden der bare spøger i hendes baghoved.
Baggrund:
Amelia kom over og bo ved sin onkel som 6årig. Egentlig nåede hun aldrig rigtig at få et ordentligt forhold til ham. Han var oprører og stort set aldrig hjemme. I stedet var det hans kone, Sandra, der tog sig af deres lille niece og lærte hende huslige pligter, fortalte historier og i det hele taget blev som en anden mor hende. Men det varede ikke længe, Amelias onkel blev opdaget og familiens hus brændt ned til grunden. Sandra nåede at få Amelia ud af huset, men brændte selv inde.
Amelia overlevede, og da man ikke så nogen grund til at dræbe hende, blev hun i stedet gjort til slave. Amelia var syv år der, og havde ikke længere nogen til at tage sig af hende, de fleste havde nok at gøre i bare at overleve. Hun fik god brug for alt Sandra havde lært hende den korte tid de var samme, og hun lærte at arbejde hårdt. Snart faldt den ene dag oven i den anden og hun glemte næsten helt hvordan det havde været inden. Og efterhånden som hun glemte tiden inden, glemte hun friheden. Hun var nød til at have nogen til at fortælle hvad hun skulle gøre for ikke at kede sig, og hun gjorde det altid med et smil.
Hun boede naturligvis sammen med andre slaver, og i så trængt et sted, var det umuligt ikke at have en form for fællesskab. Amelia fandt en god veninde her, hendes navn var Lilith og i modsætningen til Amelia havde hun alverdens drømme om en dag at flygte og gifte sig med en rig mand, så hun aldrig behøvede løfte en finger igen og kunne leve i sikkerhed. Det var også hende der tatoverede vingerne på Amelias ryg, efter at havde hørt dennes drømme om at flyve højt som englene. Man kan ikke sige de to forstod hinanden, de var så forskellige som ild og vand, men ingen af dem havde andre.
Efterhånden som hun voksede op, begyndte andre slaver at lægge op til hende. De havde ikke mange fornøjelser, og en ung pige uden særlig beskyttelse var en nem form for glæde. Amelia var rædselsslagen for dem, mens Lilith nød den opmærksomhed der blev dem skænket. Ofte var det hende der fik mændene væk fra Amelia, ved at tage dem med til sit eget leje.
Da Amelia var 18 mødte hun en anden slave, en virkelig sød fyr med brune krøller og de smukkeste øjne hun nogensinde havde set. Det var her hun første gang oplevede at være forelsket og da det en dag var ham der ville have hende med til sit leje, sagde hun før første gang ja.
Amelia ville ikke ligefrem sige hun kunne lide det, det gjorde ondt og han var ikke så blid som han havde været inden. Da han var færdig, rejste han sig og gik, han havde fået hvad han ville og Amelia så ham aldrig igen.
Amelia var såret, hun havde virkelig elsket ham og for første gang i sit liv kunne hun ikke se noget lyspunkt. Lilith var ikke til meget hjælp, hun påstod Amelia bare kunne finde en anden, at der var mange andre. Hun forstod ingenting og Amelia følte sig alene.
I de næste måneders tid var det eneste der holdt hende i live arbejde, så længe hun havde noget at lave, behøvedes hun ikke tænke og kunne glemme. Hun var den første oppe om morgenen og den sidste der gik i seng om aftenen, men alligevel var nætterne smertefulde. Selvom hun var dødtræt, kunne hun ikke sove og lå længe og stirrede ud i luften. For at overleve nætterne, begyndte hun at lade mænd komme til sit leje, ligegyldigt hvem de var. Og mens de brugte hendes krop, lå hun bare og så frem for sig og prøvede at drømme sig langt væk.
Hendes mave begyndte at vokse, hvem der havde gjort hende gravid vidste hun ikke og hun ønskede heller ikke at vide det. Men sammen med det liv der voksede i hende, voksede lysten til at leve. Langsomt blev hun sig selv igen, hendes elskede var glemt, smerten gemt væk. Hun tog ikke mere mænd til sit leje, men glædede sig bare over livet som det var. Da hun fødte sin datter kunne hun ikke være lykkeligere.
